I Florida, USA, har Dr. Joseph Sansone, psykoterapeut og ph.d., netop indgivet en stævning – et Writ of Mandamus – til Floridas Supreme Court, som er den øverste domstol i delstaten.
Et Writ of Mandamus er en ekstraordinær stævning, hvori en sagsøger (Sansone) anmoder en domstol om at udstede en kendelse, der beordrer sagsøgte – en myndighed (her er det Floridas guvernør og justitsminister) – til øjeblikkeligt at gøre sin pligt som myndighed.
Ordlyden i stævningen er blandt andet denne (min oversættelse): På vegne af de døde og de døende samt de, der vil dø i fremtiden, og med henblik på bevarelse af menneskeheden skal sagsøgte øjeblikkeligt forbyde levering af, reklamering for, adgang til og administrering af Covid19-vacciner, injektioner med mRNA nanopartikler og alle mRNA-produkter i delstaten Florida. Sagsøgte skal desuden beslaglægge alle beholdere med Covid19-vacciner og mRNA nanopartikler og udføre en retsmedicinsk undersøgelse af indholdet.
Sansone fremfører også i sin stævning, at mRNA-produkter, inklusive Covid19-vacciner, er biologiske våben og masseødelæggelsesvåben, der har til formål at udslette menneskeheden.
Det er store ord, men de giver desværre god mening.
Et Writ of Mandamus kan kun anvendes, når man har udtømt alle andre juridiske muligheder, så stævningen er ledsaget af bjerge af dokumentation. Der har selvfølgelig været et helt hold advokater inde over, da Sansone jo ikke er advokat. Men han har lavet benarbejdet.
Man kan downloade en kopi af stævningen fra Sansones substack. Jeg har også en kopi, hvis du er interesseret.
Domstolen i Florida har accepteret stævningen (i sig selv en sejr), og lige nu afventer man svar fra sagsøgte.
I en video, hvor de interviewes af James Roguski (kommentarfeltet) fortæller Sansone og en samarbejdspartner om stævningen. De mener, at det vil være svært for myndighederne i Florida at undgå at handle som beordret. De mener også, at et positivt resultat af stævningen vil få en dominoeffekt i resten af USA.
Floridas sundhedsminister/sundhedsdirektør (surgeon general) Joseph Ladapo har flere gange sagt offentligt, at mRNA-produkterne er farlige og skal stoppes, men det er endnu ikke sket. Sansone mener, at den proces er for langsom. De skal stoppes nu, inden de slår flere mennesker ihjel.
Sansone og hans samarbejdspartner opfordrer yderligere til, at folk rundt omkring i de andre amerikanske delstater indsender et Amicus Brief (retsdokument) til en appeldomstol – hvad der herhjemme svarer til landsretten – og erklærer deres støtte til Sansones Writ of Mandamus. Et Amicus Brief kan indsendes af hvem som helst, blot ikke af en af parterne til Sansones Writ of Mandamus.
Det er amerikansk jura og noget anderledes end det, vi kender herhjemme. Men summa summarum er der store ting i gang i Florida.
Desværre er jeg ikke advokat, så jeg har ingen anelse om, hvad vi eventuelt kan gøre her i Danmark, eller i Europa, for at støtte op om Sansones stævning, eller for at gøre noget lignende. Måske kender du en advokat, som vil være interesseret i at lave noget tilsvarende. Jeg bakker gerne op med det, jeg kan.
Del endelig dette opslag!
Alle reaksjoner:
+ There are no comments
Add yours